Hvad er kredsløbet?
Det, der kort kaldes kredsløbet, hedder korrekt hjerte-kar-systemet eller blodkredsløbssystemet. Det er kroppens ca. 100.000 km lange transportsystem, som bringer næringsstoffer og ilt ud til kroppens celler via blodet og transporterer stofskifteprodukter væk.
Hvad forstår man ved kredsløbsproblemer – og hvor kommer de fra?
Begrebet kredsløbsproblem eller hjerte-kar-gener dækker over alle symptomer, der har at gøre med kredsløbet og hjertet. Dette inkluderer svimmelhedsanfald, væskeophobninger i arme eller ben, uregelmæssig puls, stor træthed, kortåndethed og åndenød. Ofte har hjerte- og kredsløbsgener deres ophav i hjertesvigt (hjertesvækkelse) som følge af andre sygdomme såsom for højt/for lavt blodtryk, misdannede hjerteklapper, hjertemuskelbetændelse, skader på hjertemusklen pga. betændelse eller endda et hjerteanfald. Men også andre organiske årsager som forhøjet eller lavt stofskifte, blodmangel eller hjerterytmeforstyrrelser kan føre til hjertesvækkelse og dermed kredsløbsproblemer.
Hvad er hjerterytmeforstyrrelser?
Hjerteslaget styres af sinusknuden, et lille område i hjertets forkammer, der genererer elektriske impulser til hjerteslaget. Hvis denne sinusknude ikke genererer eller sender impulser korrekt videre, kan hjertet komme ud af balance; det "snubler", det slår for langsomt eller for hurtigt. Hjerterytmeforstyrrelser kan have mange årsager som f.eks. stress, men også sygdomme. Hvis de varer ved, bør man overveje behandling, da vedvarende hjerterytmeforstyrrelser på sigt kan udvikle sig til hjertesvækkelse.
Åreforkalkning og følgerne
Gennem aflejringer kan arterierne blive snævrere, hvilket kaldes åreforkalkning (arteriosklerose). Risikoen for disse aflejringer stiger ved fedtrig kost og mangel på motion, men kan også optræde aldersbetinget. I alle tilfælde har åreforkalkning også konsekvenser for kredsløbet og kan føre til alvorlige sygdomme. På grund af forkalkningen bliver blodkarrene snævrere, blodet kan ikke længere flyde uhindret, og ilten kan ikke transporteres tilstrækkeligt. Især ved karforgreninger kan der opstå ophobninger. I værste fald dannes en lille prop af blodplader, og der er risiko for et infarkt. Afhængigt af hvor i kroppen den farlige prop dannes (kranspulsårer, halspulsåre, hoved), kan det føre til hjerteanfald, udløse et slagtilfælde eller nedsætte nyrefunktionen.
Forebyggelse af hjerte-kar-gener
For dem, der ønsker at få gang i kredsløbet om morgenen, anbefales varme og kolde skiftebade eller brug af tørbørstemassage. De, der har tendens til lavt blodtryk, kan indimellem lægge benene op, stille sig på tæer flere gange dagligt og eventuelt drikke en velsaltet bouillon en gang imellem. Og såfremt der ikke foreligger hjertesvækkelse, bør man drikke rigeligt med væske, især om sommeren.
Det bedste middel til stabilisering af hjerte og kredsløb samt til forebyggelse af kredsløbssygdomme er og bliver regelmæssig motion. Især dem, der arbejder meget siddende, bør sørge for tilstrækkelige bevægelsesmuligheder. Som støtte kan man bruge en ergonomisk kontorstol, der fremmer tredimensionel bevægelse, som for eksempel en Swopper fra Aeris.
Hvad skal man gøre ved kredsløbsproblemer?
Ved akut kredsløbssvigt hjælper det at lægge sig ned og placere benene højere end hovedet. Hvis der ikke ligger mere alvorlige årsager bag, bliver symptomer som svimmelhed normalt hurtigt bedre. Hvis svimmelheden fortsætter, eller hvis der endda opstår bevidstløshed, bør der tilkaldes en læge.
Og generelt gælder det: Hvis man ofte lider af lavt blodtryk eller forhøjet blodtryk, bør man få afklaret årsagerne hos lægen og drøfte mulige behandlingsformer.
