Hvad er balance?
I leksikonet skelnes der mellem fysisk balance, psykisk eller mental balance og kemisk ligevægt. I denne artikel vil vi se nærmere på balance og balancesansen i biologisk, altså fysisk forstand. Balancesansen består af flere enkeltsanser. Disse omfatter balanceorganet (se nedenfor) – som registrerer den retning, tyngdekraften eller accelerationen kommer fra – synet eller perceptionen af, hvor vi befinder os i et rum, følesansen og evnen til at erkende dybde.
Et menneske kan opnå en stabil kropstilstand med en udbalanceret vægtfordeling, både i hvile og i bevægelse. Dette sker som regel gennem en sofistikeret muskulær koordination. Balancesansen registrerer på baggrund af indtryk fra balanceorganet, om en kropstilstand faktisk befinder sig i balance.
Hvad er et balanceorgan?
Balanceorganet (det vestibulære system) sidder hos mennesker i det indre øre. Det er et avanceret system, der opfatter og genkender bevægelser eller accelerationer i alle retninger. Der er tale om en slags rørsystem (buegange), som er fyldt med væske. Dette rørsystem er forbundet med sanseceller.
Når hovedet bevæger sig, flytter væsken sig i buegangene. Dette opfattes af sansecellerne og videregives til hjernen, hvor denne information sammenholdes med informationer fra balancesansen samt fra lillehjernen og rygmarven.
Hvis der ikke er tale om nogen forstyrrelse, registrerer balanceorganet ret præcist, om et menneske er i balance, om kroppen trods bevægelse ikke vælter, i hvilken retning et menneske bevæger sig, eller hvad der skal udlignes under bevægelsen, for at alt er i balance, eller mennesket er i ligevægt.
Hvor stammer balanceforstyrrelser fra?
Først og fremmest: Man skal lære at holde balancen. Det ser man tydeligt hos små børn, der ofte falder, når de lærer at gå.
Et menneske kan dog også have balanceforstyrrelser, selvom balancesansen er veltrænet, for eksempel hvis man bliver svimmel af at dreje for hurtigt rundt. I det tilfælde har hjernen svært ved at afstemme informationerne fra øret med informationerne fra øjnene hurtigt nok. Noget lignende sker, når man kører i bil og bliver køresyg. Selvom man sidder stille i bilen, registrerer øjnene meget hurtige bevægelser. Hjernen reagerer i princippet med forvirring og sender forkerte signaler.
Det samme kan ske i stressede situationer, for eksempel hvis man er under stort pres arbejdsmæssigt eller privat. Det, der bringer et menneske ud af mental balance, kan faktisk overføres til kroppen. Også i dette tilfælde kan hjernen ikke korrekt tildele eller bearbejde de indgående informationer fra balanceorganerne i ørerne. Følgerne er, ligesom ved fysisk ubalance, svimmelhed, kvalme og i værste fald alvorlige balanceforstyrrelser.
I sjældne tilfælde er en sygdom årsag til balanceforstyrrelser.
Hvordan kan man træne balancen?
Uafhængigt af mentale øvelser findes der mange balanceøvelser, som kan træne evnen til at holde balancen og styrke balancesansen. Samtidig forbedres kropsholdning, koordination og koncentration. Øvelserne handler om at aktivere og styrke den dybe muskulatur i ryg og torso.
Dette er også meget muligt i siddende stilling ved hjælp af sidemøbler, der tillader tredimensionelle bevægelser, som for eksempel Swopper fra Aeris. Gennem løbende tvungne stillingsskift bliver den dybe muskulatur også belastet og trænet, hvilket gavner balancen.
