Hvad er led?
Anatomisk set er et led en bevægelig forbindelse mellem mindst to knogler. Man skelner her mellem ægte led (på fagsprog diarthroser) og uægte led (synarthroser). Man taler om et ægte led, når der mellem knogleenderne findes en spalte – den såkaldte ledspalte –, når ledfloerne er dækket af ledbrusk, og når der omkring leddet findes en ledkapsel. Ved de uægte led er der tale om bruskagtige knogleforbindelser eller bindevævsagtige knogleforbindelser. De for lægmand mest kendte bruskagtige knogleforbindelser finder man for eksempel ved ribbensbrusken, men også ved diskusskiverne (fiberbrusk).
Hvilke led findes der?
Der findes forskellige former for led. De mest kendte er kugleled, ellipsoid- eller ægled, sadelled og cylinderled. Som navnet antyder, genkender man kugleleddet på, at et kugleformet ledhoved passer ind i den skålformede modpart på den anden knogle. Man taler også om et treakset led, som f.eks. skulderleddet eller hofteleddet.
Ellipsoidleddet er et toakset led. Her er kuglen elliptisk formet, som for eksempel håndleddet mellem spolebenet og håndrodsknoglerne. Et andet toakset led er sadelleddet, som rent faktisk minder lidt om en sadel og kan bevæges om to rumlige akser (f.eks. mellem håndrodsknogler og mellemhåndsknogler).
Cylinderleddet minder endelig meget om et hængsel, hvorfor det også kaldes et hængselled (f.eks. albueleddet). Et andet cylinderled er tapleddet, som fungerer lidt ligesom et dørhængsel – det finder vi hos mennesket mellem spolebenet og albuebenet.
Hvorfor knækker led?
Mange kender det og synes, det er lidt uhyggeligt: knækkende led. Årsagen til dette er kun halvt forklaret. Det kan være, at knoglernes overflader ikke er jævne, og når disse ujævnheder gnider mod hinanden, kan det knække. Det kan dog også være små gasbobler i ledvæsken (synovia), som er ansvarlige for lydene.
Hvordan holder man led sunde?
Knogler og led har et hårdt liv og skal virkelig kunne klare alt det, mennesket ønsker. Gå, løbe, spurte, sidde, ligge. De mest belastede er knæleddet og hofteleddet, men også de uægte led, diskusskiverne. Afhængigt af belastningen kan led eller ledbrusk blive slidt, hvilket begrænser bevægeligheden eller bevægelsesomfanget og forårsager smerter, som ved artrose eller osteokondrose. Man kan selvfølgelig aldrig helt udelukke artrose eller en diskusprolaps, men man kan gøre meget for, at leddene holder sig smertefrie og fungerer så længe som muligt.
Det er velkendt, at man – især ved artrose – også kan opnå resultater med en omlægning af kosten. Det er heller ikke tilrådeligt at udsætte sig selv for ekstreme fysiske belastninger, såsom at løbe et maraton, når der er tale om et vist erkendeligt slid på leddene. Men helt grundlæggende er bevægelse bedre end mangel på bevægelse, for bevægelse producerer ledvæske, hvilket naturligvis gør godt for hængslerne – altså leddene! Bevægelse kan være gymnastik, moderat gang, cykling eller svømning. Og man kan endda bevæge sig, mens man sidder, hvis man har en stol eller kontorstol, der tillader bevægelse under siddende stilling, som f.eks. en ergonomisk stol fra Aeris.
Led kan forblive sunde og naturligvis smertefrie i meget lang tid, hvis man behandler dem med omhu og sørger for regelmæssig, sund og naturlig bevægelse.
